Tag med til mytologiens, historiens og solens ø Cypern. Legenden fortæller, at her blev Afrodite født, og beliggenheden tæt på Europa, Mellemøsten og Afrika har gennem tiderne gjort Cypern til et naturligt mål for krigsherrer, handelsfolk og pilgrimsrejsende. Ikke alle lige venligt stemt. Vi oplever de største historiske levn og nyder både smuk natur og lokale vine. Og så bor vi skønt kun få skridt fra stranden uden for Limassol.
Limassol er Cyperns næststørste by og strækker sig hele 16 km langs sydkysten. Vi bor i den østlige del 8 km fra centrum 10 minutters kørsel væk. I Limassol kan du udforske byens liv, shopping og museer. Det arkæologiske museum og den gamle bydel er et besøg værd, og tæt på havnen finder du borgen, hvor Richard Løvehjerte blev gift. Glæd dig også til at komme rundt på Cypern på udflugter til borge, bjerge, charmerende byer og også Nicosia, verdens eneste hovedstad, der er delt mellem to lande. Det bliver en rejse med mange oplevelser, men også med god tid til at slappe og hygge sammen.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.
Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Larnaca med en flyvetid på cirka 4 timer. I lufthavnen byder vores danske rejseleder velkommen og kører med i bussen til Mediterranean Beach Hotel i Limassol. Køretiden er ca. 1 time.
Vi skal på opdagelse i nærområdet. Vi kører først til den antikke by Kourion, der ligger vest for Limassol med fantastisk udsigt bl.a. fra det store amfiteater. Senere fortsætter vi til korsriddernes borg Kolossi, grundlagt af Johannesordenen tilbage i det 13. århundrede.
Og så går turen ellers ind til selve Limassol, hvor der er byvandring, frokost og tid til shopping på egen hånd, før vi kører det lille stykke hjemad igen.
Vi kører til hovedstaden Nicosia, som er opdelt i en sydlig græsk-cypriotisk del og en nordlig tyrkisk-cypriotisk del. Vi gør et kort stop ved Ærkebiskoppens Palads og den ortodokse katedral St. John’s, inden vi, til fods, krydser grænsen til den besatte del af Cypern. Her passerer vi de mange boder med kopivarer (Bemærk at det ikke er tilladt at købe disse, og de vil blive taget ved grænseovergangen), og vi oplever et af de største og mest imponerende religiøse bygninger på Cypern, nemlig den tidligere St. Sophia-katedral, som i dag er omdannet til moské.
Vi spiser frokost i den IKKE besatte del af Cypern, inden vi kører tilbage til hotellet.
Vi besøger den charmerende bjergby Omodhos, kendt for sine brostensbelagte gader, traditionelle stenhuse og stolte vintraditioner. Her går vi en rolig tur gennem landsbyen og oplever det autentiske cypriotiske hverdagsliv.
Vi besøger et lokalt og meget autentisk sted for vinsmagning, hvor vi smager udvalgte lokale vine og hører om områdets vinproduktion. Derefter spiser vi frokost i byen med klassiske lokale retter. En stemningsfyldt udflugt med fokus på kultur, vin og ægte cypriotisk landsbyidyl.
Vi kører mod vest og stopper ved en strand med en stor klippe. Ifølge mytologien blev skønhedens og kærlighedens gudinde, Afrodite, født af havet her. Legenden siger, at svømmer man rundt om klippen, får man evig skønhed. Det har vi jo allerede, så vi fortsætter mod charmerende Pafos.
Vi ser kongegrave hugget ud i klipperne og i en romersk villa, Dionysos’ Hus, fra tredje århundrede ser vi nogle af de smukkeste mosaikker i det østlige Middelhav. Der er tid til gåtur eller cafébesøg, før vi vender hjem.
Du har to dage til opdagelser på egen hånd. Slap af ved hotellet og på stranden og tag eventuelt ind til Limassol på egen hånd for at opleve den gamle bydel og museerne.
Måske er der plads i kufferten til at shoppe lidt? Vores rejseleder er klar med flere tips til udflugter.
Når det er blevet tid til at sige farvel til Cypern, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Mediterranean Beach Hotel er et smukt og moderne hotel, der ligger perfekt. Den store parklignende have med et imponerende poolområde er kun adskilt fra sandstranden af en lille asfalteret sti, som er perfekt til promenader langs vandet f.eks. i solnedgangen. I lokalområdet er der hoteller, restauranter, supermarkeder m.m.
Du er 8 km fra centrum af Limassol, og der er gode busforbindelser dertil. En taxa tager blot 10 minutter. Værelserne er lyse og lækre, og alle har balkon. Badeværelset har badekar med bruser. Her er også minibar, sikkerhedsboks, tv, hårtørrer, toiletartikler og gratis wifi. Hotellet har flere restauranter og barer, så der altid er et sted at mødes. Her er også en fuldt udstyret spa at forkæle sig selv i.
Vælg mellem: • Dobbeltværelse med balkon • Dobbeltværelse med balkon & havudsigt • Dobbeltværelse til 1 person med balkon • Dobbeltværelse til 1 person med balkon & havudsigt Se nærmere information om hotellet her: www.medbeach.com
OBS: værelserne uden havudsigt vender mod nord og gaden
"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, vover vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/cyprus/limassol
DK København vs Cyprus Limassol
(kilde: www.vejreti.com dato: 11-06-25)
Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets højre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets venstre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en vinduesplads på din flyrejse. Du vælger ikke specifik række eller side i flyet – kun at du får en vinduesplads. Ønsker du at sidde i en bestemt side af flyet, er du velkommen til at kontakte os. Rejser du med en anden, vil din medrejsende som udgangspunkt blive placeret ved siden af dig uden ekstra betaling.
Rummet er ca. 25 m2. På rummet findes der minibar, safetybox, fladskærms TV, hårtørrer, gratis WiFi og te- og kaffe faciliteter. OBS: Balkonen vender mod nord og gaden.
Rummet er ca. 25 m2. På rummet findes der minibar, safetybox, fladskærms TV, hårtørrer, gratis WiFi og te- og kaffe faciliteter.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.