Samtidig er Terracina en levende ferieby med caféer, promenade og en afslappet stemning. Vi bor lige ud til den kilometerlange sandstrand med privat strandafsnit og strandbar – perfekte rammer for afslapning mellem oplevelserne. Undervejs tager vi også på udflugter til både Rom og nærområdet, besøger et gammelt kloster, oplever landsbylivet og smager lokale specialiteter.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.
Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Rom, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotel Torre del Sole i Terracina. Køretiden er cirka 1 time og 30 minutter.
Efter morgenmaden kører vi i bus til Jupiter-templet, der ligger højt oppe over Terracina på Monte Sant’Angelo. Herfra er der en flot panoramaudsigt over by og bugt. Bagefter kører vi ned for at gå sammen rundt i det historiske centrum, hvor vi bl.a. ser templet Capitolium Romano, Piazza del Duomo med katedralen, klokketårnet og det gamle amfiteater, der først blev afsløret, da krigens bomber åbnede til det.
Vi slutter med frokost i byen, og du kan nu vælge at køre hjem med bussen eller blive i byen for at se mere og måske shoppe.
Vi er jo tæt på Rom, så selvfølgelig skal vi dertil. Vi kører efter morgenmaden (ca. 2 timer) og slentrer sammen i den historiske bydel, hvor vi kommer forbi de store attraktioner: Piazza Navona, Madama-paladset, Pantheon, Piazza di Pietra, Trevi-fontænen og meget mere.
Vi hviler benene og nyder en frokost sammen på restaurant og ser så mere af den antikke by. Vi passerer nu bl.a. bymuren Mura Aureliane, elegante Via Veneto, Piazza Venezia med Trajan-søjlen, Forum Romanum og Colosseum.
Ja, vi vil være fyldte med indtryk, når vi er tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen.
Dagens udflugt byder på mere historie og fascinerende natur. Vi besøger kystbyen Gaeta, der ligger med templer og fæstninger mellem Rom og Napoli. Vi ser Angioino-Aragonese slottet og St. Francesco-kirken udefra og San Erasmo-katedralen grundlagt af Frans af Assisi.
Glæd dig også til Montagna Spaccata, hvor klipperne er dramatisk flækket og danner en imponerende kløft, samt den smukke grotte Grotta del Turco.
Efter frokost fortsætter vi til landsbyen Sperlonga, hvor Kejser Tiberius havde sommerresidens i en prægtig villa. Og så går turen hjemad.
I dag skal vi opleve et af Italiens smukkeste gotiske bygningsværker, cistercienserklostret Abbazia di Fossanova. Grundstenen til dette smukke og fredfyldte sted blev lagt i 1163, men stod først færdigt i slutningen af det 13. århundrede.
Klostret har siden dannet skole for andre cistercienserklostre. Frokosten består af en række skønne smagsprøver fra det lokale landkøkken. Buon appetito!
Mon ikke de fleste vil slappe af og nyde livet ved hotellet enten på stranden eller ved poolen i haven, når der er fridag? Det er også oplagt at tage hotellets shuttlebus eller den offentlige bus ind til den gamle bydel, Centro Storico Alto.
Vil du shoppe, skal du vende næsen mod bl.a. Corso Anita Garibaldi og sidegaderne her. Skønne olivenolier, vine og lædervarer af alle slags er nogle af mulighederne. Og her er rigeligt med caféer at hvile benene på. Få flere tips hos rejselederen.
Når det er blevet tid til at sige farvel til Terracina, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og bussen, der kører dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Vi bor på Hotel Torre del Sole, som ligger lige ud til stranden. Her er også et stort poolområde og en udendørs terrasse. Alle værelser er hyggeligt, men enkelt indrettet, og alle har 20 m2 stor balkon. Hotellet ligger 5-10 minutters kørsel fra det historiske centrum, og der er både hotellets egen shuttlebus og offentlig transport dertil, hvis du ikke vil gå langs stranden.
Alle værelser har tv, hårtørrer, sikkerhedsboks, minibar, aircondition, samt balkon. Gratis Wi-Fi på hele hotellet.
Vælg Mellem: • Dobbeltværelse med balkon • Dobbeltværelse med balkon til 1 person • Dobbeltværelse med balkon & havudsigt • Dobbeltværelse med balkon & havudsigt til 1 person
Se nærmere information om hotellet her: www.torredelsole.com/en/
"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/italy/lazio/terracina
DK København vs Italy Terracina (kilde: www.vejreti.com dato: 16-02-26)
Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets højre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets venstre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en vinduesplads på din flyrejse. Du vælger ikke specifik række eller side i flyet – kun at du får en vinduesplads. Ønsker du at sidde i en bestemt side af flyet, er du velkommen til at kontakte os. Rejser du med en anden, vil din medrejsende som udgangspunkt blive placeret ved siden af dig uden ekstra betaling.
Værelset har aircon, TV, Minibar, hårtørrer og safeboks.
Værelset har aircon, TV, Minibar hårtørrer og safeboks.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.