Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Alicante, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotellet i Calpe. Køretiden er ca. 1 time.
Det er altid rart at føle sig hjemme fra start, så vi begynder ugens udflugts program med en orienteringstur i Calpe og nærmeste omegn. Rejselederen udpeger de steder, du typisk kan få glæde af i løbet af ugen.
Vi slår også et sving forbi den flotte strandpromenade og byens livlige hovedgade, før vi går en tur i den gamle bydels brostensbelagte gader med ægte spansk stemning. Dagens frokost er en introduktion til det lokale spanske køkken.
Vi skal ud på landet. Snoede veje leder os op gennem en smuk dal, hvor store landbrugsområder med drivhuse afløses af mindre jordlodder med mandel- og oliventræer. Til sidst skifter landskabet til skov og klipper.
Her blev Guadalest i sin tid anlagt på toppen af en ufremkommelig klippe langt fra kystens pirater. Det er næsten uforståeligt, hvordan bygningsarbejderne har klaret det. I dag er den charmerende landsby en af Spaniens store attraktioner.
Vi går gennem byen, og kan bentøjet holde til det, bør du unde dig selv at gå det sidste stykke vej op til toppen af klippen. Du belønnes med en ubeskrivelig udsigt. Senere er der god tid til selv at gå rundt i de snævre gader, inden vi afslutter dagen med en velfortjent frokost.
I dag kører vi sydpå, og første stop er byen Villajoyosa, som er kendt for sin chokolade. Vi besøger byens store chokoladefabrik og ser, hvordan produktionen foregår.
Bagefter skal vi opleve de stemningsfulde gader nede ved kysten. Her bliver vi mødt af en overdådighed af farver på husene. Det er i dette sjove og fotogene kvarter tæt på havet, at vi nyder dagens frokost.
Efter frokost kører vi til den lille kystby Altea. Oppe i den gamle bydel vandrer vi i en labyrint af brostensbelagte gader med fine, hvidkalkede huse.
Kun en times kørsel fra Calpe ligger Spaniens 3. største by, vidunderlige Valencia. Vi starter med sightseeing i bus, hvor vi ser brede boulevarder, store parker, gamle monumenter og den store havn. Vi kommer også forbi den futuristiske by for kunst og videnskab, “La Ciudad de Las Artes og las Ciencias", før bussen sætter os af ved den gamle bydel.
Her går vi rundt mellem fredfyldte plazaer og fine bygninger, hvor nogle er tilbage fra romertiden og tiden under araberne. Den UNESCO-beskyttede silkebørs "La Lonja" fra 1492 regnes for at være en af Europas flotteste gotiske bygninger.
På vores gåtur skal vi bl.a. ind i den store katedral med den hellige gral og i torvehallerne Mercado Central, som regnes for at være det smukkeste indendørs fødevaremarked i Spanien. Vi afslutter opholdet med en frokost i hjertet af Valencia.
Er du nogenlunde godt til bens, kan en tur op på Peñon de Ifach-klippen anbefales. Her er der et flot haveanlæg og en naturpark med kolonier af havfugle.Det er også en stor oplevelse at overvære fiskeriauktionen. Mod beskeden betaling er der adgang til en gangbro, hvorfra du kan følge sceneriet.
Er du interesseret i fugle og natur, så gå en tur langs Las Salinas søen med de lyserøde flamingoer.
Endelig kan du selvfølgelig slappe af ved hotellets dejlige rooftop poolområde med udsigt ud over middelhavet.
Når det er blevet tid til at sige farvel til Costa Blanca, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.