Tag med til Slovenien, hvor vi bor ved den store Bled-sø. Vi sejler på søen, går i spektakulær natur, udforsker Sloveniens hovedstad Ljubljana og slapper af sammen omgivet af smukke bjerge.
I Sloveniens Julijske Alper, der er opkaldt efter Julius Cæsar, skal vi bo i den lille by Bled i eventyrlige omgivelser. Byen ligger ud til den mere end 2 km lange Bled-sø omgivet af maleriske bjergtoppe.
Det gamle Bled-slot overvåger sceneriet fra en lodret klippe, og ude i søen ligger den lille ø Blejski otok med den fine Jomfru Marias Himmelfarts-kirke. Når kirkens tårn spejler sig i vandet, bliver det ikke smukkere. Det er ren idyl.
Det er alt dette og mere til, vi skal nyde på denne rejse til Slovenien. Vi kommer også ud i enestående natur og til den betagende hovedstad Ljubljana. Og ikke mindst hygger vi sammen både på turene og på hotellet, der har terrasse med kig til søen.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.
Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Ljubljana. Flytiden er 2 timer. Her byder vores danske rejseleder velkommen og kører med i bussen til hotellet i Bled. Det tager kun en halv times tid.
Vi går en tur sammen i den gamle kurby Bled, hvor vi bor. Langs søen går en hyggelig promenade, og her er caféer, restauranter og små butikker. Din rejseleder udpeger de vigtigste steder, så du føler dig hjemme fra start.
En af de store attraktioner ved søen er naturligvis sejlture i de smukke omgivelser. Det skal vi også opleve i traditionelle træbåde kaldet pletna. Vi vugger afsted med udsigt til byen, bjergene, øen og vandet. Vi slutter med en frokost, hvorefter vi kan gå sammen tilbage til hotellet, hvis du da ikke har fået mod på at snuse lidt mere til alpestemningen i byen.
Vi kører i bus fra hotellet til Sloveniens hovedstad Ljubljana. Historien går helt tilbage til romertiden. Byen gennemskæres af floden Ljubljanica, og fine broer som Triple-broen og Dragebroen får byen til at hænge sammen. Her er smuk arkitektur, skønne pladser og en gammel bydel med brostensbelagte gader og masser af stemning. På en bakketop ligger Ljubljana Slot med fantastisk udsigt.
Vi udforsker byen sammen, og der er også tid på egen hånd til at gå rundt og snuse og få et første indtryk. Nogle vil nok bruge en af fridagene på at tage tilbage til den smukke hovedstad.
En af de helt store naturattraktioner i Slovenien ligger kun en kort køretur fra Bled. Det er kløften Vintgar, der er 1.600 meter lang og op til 250 meter dyb. I bunden af Vintgar bruser floden Radovna, der forlader kløften ad et 13 meter højt vandfald. Lidt af en spektakulær exit!
Vi kører dertil i bus og går ad træbroer, der dels er monteret på siden af klipperne, dels går hen over floden, så vi er i nærkontakt med sceneriet og har fine fotomuligheder undervejs.
Glæd dig til endnu en smuk dag, hvor vi byder på frokost ved Bohinj-søen, der er en gletsjer sø midt i Triglav Nationalpark.
I Radovna-dalen ikke langt fra Bled ligger museumsgården Pocarjeva domačija, der er en af de ældste gårde i Triglav Nationalpark. Stedet har fået EU’s Europa Nostra-diplom i kategorien arkitektonisk kulturarv. Gården fungerer nemlig i dag som et kulturmuseum, hvor vi lærer om traditionel gårdkultur og livet i bjergene.
Vi kører dertil i bus, og transporten er jo en væsentlig del af oplevelsen i de smukke alpelandskaber. Vi spiser frokost i Kranjska Gora, der om vinteren er et populært skiresort med World Cup løb, mens byen om sommeren er udgangspunkt for vandreture og cykelture i bjergene.
Tag på gåtur i byen eller ude i naturen. Du kan sejle til øen Blejski otok og ringe med ønskeklokken ved kirken. Må det gerne gå lidt opad, kan du gå til Bled-slottet, men ellers tager det kun 5 min. i taxa. Der går også offentlig bus. Det gør der også til Ljubljana, hvis du vil nyde lidt mere af den dejlige by.
Få flere tips hos rejselederen og hør gerne nogle af de andre gæster, om I skal slå jer sammen på en udflugt. Hvis der er noget, Bella-gæster er gode til, er det at hygge og opleve sammen. Vil du hellere slappe af? Find en solstol eller gå en tur i hotellets spa. Og nyd det!
Når det er blevet tid til at sige farvel til Bled, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og bussen, der kører dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
På denne rejse skal vi bo på ét af Bleds gode hoteller – enten Hotel Kompas eller Hotel Lovec. Begge ligger centralt i byen, tæt på søen, butikkerne og de små caféer, og omgivelserne byder på smuk udsigt til både bjerge og Bled Slot.
Hotellerne har wellnessområde med sauna og indendørs pool, og der er mulighed for massage. Værelserne er pæne og velindrettede med aircondition, tv, hårtørrer, sikkerhedsboks, minibar og kaffe/te-faciliteter. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.
Vi får først oplyst hvilket af de to hoteller vi skal bo på 30 dage inden afrejse, men uanset hvilket hotel vi ender med at bo på, kan du roligt glæde dig til et dejligt ophold midt i smukke omgivelser – og til fællesskabet med resten af gruppen.
Vælg mellem: • Dobbeltværelse • Dobbeltværelse til 1 person • Dobbeltværelse med balkon & søudsigt • Dobbeltværelse med balkon & søudsigt til 1 person
Se nærmere information om hotellerne her: www.kompashotel.com, www.lovechotel.com
"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/slovenia/bohinj-commune/bled
DK København vs Slovenia Bled
(kilde: www.vejreti.com dato: 27-01-2026)
Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets højre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets venstre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en vinduesplads på din flyrejse. Du vælger ikke specifik række eller side i flyet – kun at du får en vinduesplads. Ønsker du at sidde i en bestemt side af flyet, er du velkommen til at kontakte os. Rejser du med en anden, vil din medrejsende som udgangspunkt blive placeret ved siden af dig uden ekstra betaling.
Alle værelser har enten badekar med bruser eller bruseniche, Wifi, Elkedel, minibar, TV, Hårtørrer, badekåbe og safetyboks.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.