Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det.
Flyet går direkte til Split, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotel Horizont i den lille kystby Baka Voda. Køretiden er ca. 1 time og 15 min.
Omi og Cetina (inkl. frokost) Mod syd, ikke langt fra Split, ligger den lille kystby Omi smukt mellem bjerge og hav. Byen har en dramatisk historie som tidligere pirat-højborg, men i dag er stemningen fredelig og hyggelig. Vi går en tur gennem de smalle gader i den gamle bydel, som emmer af charme og lokale fortællinger. Herefter venter en sejltur på den naturskønne Cetina-flod, hvor stejle klippevægge og frodig natur danner kulisse, mens vi glider roligt frem.
Efter flodturen nyder vi vores frokost på en lokal restaurant. En oplevelse fyldt med både kultur, natur og kroatisk gæstfrihed.
Vi starter dagen med at køre til den charmerende middelalderby Trogir, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Her oplever vi byens smalle stræder, smukke pladser og historiske bygninger.
Efter besøget i Trogir fortsætter vi til Split, hvor vi skal på en guidet rundtur i den stemningsfulde gamle bydel og opleve Diocletians Palads samt byens fascinerende historie.
Vi spiser en hyggelig frokost i centrum af Split, og der bliver også tid til at nyde den helt særlige dalmatiske atmosfære, inden vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
I dag søger vi ind i baglandets idylliske ro og besøger et charmerende, lokalt landsted i en hyggelig lille landsby i Gornja Poljica.
Vi starter med et spændende besøg i et traditionelt hus med en fascinerende historisk samling, der giver os et levende indblik i områdets rige kultur. Herefter fortsætter vi til selve landstedet, hvor værterne byder os velkommen med en smagsprøve på deres egen, hjemmebryggede brændevin.
Vi får også demonstreret tilberedningen af den berømte delikatesse Poljički soparnik en traditionsrig grøntsagstærte bagt over gløder, som vi naturligvis skal smage. Dagen fuldendes med en herlig frokost af friske, lokale råvarer i de skønne, grønne omgivelser.
Vi begynder dagen med en betagende bustur sydover langs den smukke Makarska-riviera, hvor vi nyder panoramaudsigten over det glitrende Adriaterhav, de smukke øer og de dramatiske kalkstensbjerge.
Kystvejen fører os til det frodige Neretva-delta en grøn oase af kanaler og frugtbare plantager. Her stiger vi ombord på en traditionel lokal træbåd til en hyggelig sejltur på cirka 45 minutter, hvor vi glider gennem en labyrint af kanaler dækket med smukke vandliljer.
Efter den fine oplevelse på vandet går vi i land for at nyde en velfortjent frokost med lokale delikatesser ved flodens bred, hvor vi naturligvis også skal smage den lokale Neretva-vin.
Nyd først og fremmest livet i Baka Voda. Du kan nemt gå ad strandpromenaden til centrum, og der er mange muligheder for café-stop på vejen.Et dyp i poolen og havet er oplagt, og måske en tur i spaen?
En god time med bus kan bringe dig til kystens hovedby, Split, og der er mulighed for dejlige sejlture til skærgårdens øer som Brač og Hvar.
Oppe i bjergene kan du få et gys, når du nyder udsigten fra glasbroen Skywalk Biokovo. Din danske rejseleder giver gerne flere tips. Der er masser at opleve.
Når det er blevet tid til at sige farvel til maleriske Kroatien, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores lufthavnsguide og vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Det vil bl.a. sige at man selv skal kunne håndtere sin kuffert, man skal kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på udflugternes gåture som ofte er på mellem 3 og 5 km. Vores rejseleder skal varetage hele gruppens behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Du spiser sammen med gruppen, tager med på fælles udflugter og deler oplevelserne med andre seniorer fra dit lokalområde.
Fire spændende udflugter med dansk rejseleder er inkluderet. Du kommer tæt på områdets kultur, natur og historie – og har samtidig tid til at nyde ferien.
Hotel, måltider og udflugter er planlagt på forhånd, og din danske rejseleder følger gruppen under hele opholdet. Så kan du koncentrere dig om at nyde ferien.