Tenerife – den største af De Kanariske Øer – er en af Bella Rejsers mest populære destinationer og har været en fast del af vores program i mange år. Mange af jer har spurgt, om vi ikke også kunne tilbyde Tenerife som 14-dages rejsemål – og det kan vi nu.
Med sit milde og stabile klima er Tenerife oplagt til et længere ophold – især i februar og marts, hvor dagene bliver lysere, solen varmer behageligt, og øen viser sig fra sin grønne side. Du bor i Puerto de la Cruz på den grønne nordkyst – tæt på både byliv og naturoplevelser, men i roligt tempo og hyggelige omgivelser.
Der er altid noget at tage sig til – du kan deltage i fællesaktiviteter på hotellet, tage med på en af de spændende udflugter eller nyde friheden til at gå på opdagelse i dit eget tempo.
Du bestemmer selv, hvad du har lyst til – vi sørger for trygge rammer og godt selskab undervejs.
Se mere om hotellet, ugens program og datoer herunder.
Flere end 2.000 seniorer er kommet med input til indholdet i vores 14-dages rejser - lige fra rejsens længde til foretrukne aktiviteter. Vi har lyttet til de mange forslag og siger tak til alle, der bidrog. Og vi glæder os til at sige velkommen til dig på Bella 14.
Fra din valgte kommune kører vi med bus til lufthavnen, og du får hjælp med check-in af vores lufthavnsguide, hvis der er brug for det. Herfra flyves direkte til Tenerife.
Flyet går direkte til Tenerife, hvor vores danske rejseleder venter i lufthavnen og kører med i bussen til Hotel Masaru i Puerto de la Cruz. Køretiden er cirka en time.
Du bor i Puerto de la Cruz på den grønne nordkyst – tæt på både byliv og naturoplevelser, men i roligt tempo og hyggelige omgivelser.
På Hotel Masaru bor du i lyse 1-værelses lejligheder med balkon og lille køkkenniche – en fordel, når man skal være væk i 14 dage. Her er plads til at slappe af, lave en kop kaffe eller nyde lidt let mad i ro og mag.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet, og vi spiser sammen om aftenen på hotellet – en fast og hyggelig ramme, hvor man mødes og deler dagens oplevelser.
Under opholdet tilbyder rejselederne en række frivillige fællesaktiviteter, som du kan deltage i, alt efter lyst og energi.
Aktiviteterne kan fx være:• Morgengåture • Kortspil, fællessang og bingo • Samvær på terrassen • Aktiviteter tilpasset vejret og faciliteterne på hotellet
Når du ikke er med på udflugt, byder området omkring Puerto de la Cruz på mange rolige og smukke oplevelser i gåafstand eller med kort transport:
• Botanisk Have – tropiske planter og fredfyldte stier få minutter fra hotellet • Playa El Bollullo – lokal strand med sort lavasand og en afslappet stemning • La Orotava – charmerende by med historiske bygninger og små torve • Promenade og caféliv – nyd en stille dag i solen med god kaffe og havudsigt
Du bestemmer selv de aktiviteter og udflugter, du deltager i, så vi stiller ikke krav til din fysik. Dog skal du være 100% selvhjulpen! Du skal kunne gå til og fra flyet uden assistance og du skal kunne håndtere din kuffert selv.
Vi håber også, at du har rigeligt med godt humør med i bagagen, for vi glæder os til at hygge sammen med dig i Bella 14. Ring endelig, hvis du vil vide mere.
Ret til ændringer forbeholdes.
Dagsprogram fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
For yderligere information og bestilling – ring: 27313705 eller send en mail til: info@bellarejser.dk
Vigtigt: For at alle kan få det optimale ud af rejsen, kræver vi, at man som deltager er 100% selvhjulpen. Vores rejseledere skal varetage alle gæsters behov, og kan desværre ikke hjælpe og assistere ved individuelle behov.
Når det er blevet tid til at sige farvel til Bella 14, kører vi i bus til lufthavnen og fortsætter med direkte fly til Danmark. Her venter vores bus på at køre dig tilbage til din kommune.
Vi bor på det 3-stjernede lejlighedshotel Masaru, som ligger i bydelen La Paz, smukt oppe over byens centrum i Puerto de la Cruz. Hotellet har en dejlig have med palmer og en stor opvarmet swimmingpool samt elevator, bar, restaurant og opholdsrum med lejlighedsvis underholdning.
Lokalområdet har flere barer, caféer, små butikker og et velassorteret supermarked. Lejlighederne er store og nydelige 1-værelses lejligheder med balkon, badeværelse med badekar samt hårtørrer, tv, safeboks og køkkenniche med køleskab.
Alle hotellets lejligheder er samme størrelse og er ens indrettet.
Vælg mellem: • 1-værelses lejlighed med balkon • 1-værelses lejlighed til 1 person med balkon
Se nærmere information om hotellet her: www.apartamentosmasaru.com
"Intet er så uforudsigeligt som vejret", særligt i disse tider. Men da mange spørger om hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter, våger vi alligevel at give dig en indikation af hvilket vejr du kan forvente. Vi kan naturligvis hverken garantere sol eller varme, og vil du have en aktuel vejrudsigt for destinationen kan du se den her: https://www.vejreti.com/europe/spain/canary-islands/tenerife
DK København vs Spain Tenerife (kilde: www.vejreti.com dato: 06-05-25)
Bemærk: Administrationstillæget er obligatorisk - og kan ikke fravælges.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets højre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en garanteret gangplads på flyets venstre side. Du vælger ikke specifik række eller sædeplacering – kun at du får en gangplads. Rejser du sammen med en anden, placeres vedkommende som udgangspunkt på midterpladsen ved siden af dig uden ekstra betaling.
Sikre dig en vinduesplads på din flyrejse. Du vælger ikke specifik række eller side i flyet – kun at du får en vinduesplads. Ønsker du at sidde i en bestemt side af flyet, er du velkommen til at kontakte os. Rejser du med en anden, vil din medrejsende som udgangspunkt blive placeret ved siden af dig uden ekstra betaling.
Lejlighederne er store 1-værelses lejligheder med balkon, badeværelse med badekar samt hårtørrer, TV, safeboks og køkkenniche med køleskab. Alle hotellets lejligheder er samme størrelse og ens indrettet.
Du bliver hentet i bus et centralt sted i dit lokalområde og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så du får en tryg start på rejsen.
Med 14 dage på destinationen er der tid til både afslapning, udflugter og oplevelser på egen hånd. Du kan nyde ferien i et behageligt tempo.
På hotellet arrangerer vi aktiviteter som fællessang, gåture, bingo og andre hyggelige samværstilbud. Du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage.
Du kan tage med på udflugter, deltage i aktiviteter på hotellet eller gå på opdagelse på egen hånd. Mange gæster fortæller, at de to uger går overraskende hurtigt.